Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
287 DET G/?.11 HUS
Arkadia og smilede glad til sine egne hvide og lovende
Smalben.
Vognen kørte bort — ud mod Kongens Nytorv, frem
gennem Byen. Fortovene var allerede fyldte af Men-
nesker, der, i Sølet, som smudskede alle Fødder, gik,
mellem hinanden, i Morgenkulden.
Excellencen kendte ingen. Han hilste, med samme
Nik, alle der kendte ham.
Undertiden, naar Moderen kørte med ham gennem
Byen, spurgte hun, naar nogen hilste
:
— Hvem var det. Grandpapa?
— Kender dem ikke, svarede han.
Men det kunde ogsaa hænde, at Hans Excellence
pludselig genkendte et Ansigt og sagde, at det var den
og den.
— Nej, sagde Moderen og lo : det maa da være
Sønnen.
— Hm. Naa ja, nu er det vel Sønnerne, der løber
rundt.
Og han sad igen og saå ud over Gadernes Menneske-
ansigter, med de blyfarvede Hænder foldede i sit Skød.
... Vognen rullede ned ad Raadhusstræde op foran
Det Braheske Palæ. Portneren, en gammel Hvidskæg,
iført rødstribet Vest og blaa Bukser, slog Porten op og
aabnede Vogndøren, før Førstetjeneren kom til, der blev
helt forskrækket, da han saå Excellencen, og løb igen
op ad Trappen, foran, alt, hvad de rystende Ben kunde
bære ham, op paa første Sal — saa Portneren maatte
hjælpe Excellencen ud
:
— Ja, sagde Portneren, det er vist kun daarlig,
Deres Excellence ... Det er nok blevet værre inat.
—• Det er nok daarligt, Deres Excellence.
Hans Excellence, der kun hørte Ordet daarligt og
troede. Hvidskæggen talte om sine Gigtknuder, sagde
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
