- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
288

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

HERMAN BANG 288
— Saa smør sig med det, jeg har givet ham; og han
gik ind ad Glasdøren.
Tjeneren var løbet ind gennem to Stuer, ind i Daglig-
stuen, hvor to unge Baronesser sad ved Midterbordet
:
— Det er Konferensraaden, sagde han ganske for-
pustet og kaldte, i sin Befippelse, Excellencen ved den
gamle Titel, han havde baaret i saa mange Aar.
De to Baronesser blev ligesaa forskrækkede som han
og de raabte begge to:
— Mo’er, Mo’er, det er Onkel Hvide.
Lehnsbaronessen, der var i Slobrok, kom frem i Døren
til „den lille Spisestue“.
— Gud, sagde hun: og vi, som ikke har kaldt ham
— hun slog de fyldige Hænder sammen —
:
— Jeg sagde det jo nok.
— Nu kan vi jo ikke sige det, nu vi har kaldet Pro-
fessoren.
De hørte allerede Hans Excellences stampende Trin
i den forreste Stue:
— Lad mig, sagde Moderen og gik, foran de to Døtre,
ud for at tage imod ham
:
— Men, kære Onkel Hvide — og Baronesserne slog
Armene om ham — er det Dig. Kom dog, jeg sidder
lige ved den første Frokost.
— Tak, sagde Hans Excellence: jeg skal intet ha’e.
Han kyssede begge Døtrene — Hans Excellence kys-
sede alle yngre Kvinder paa sin Vej med en egen tom
Graadighed —
:
— Jeg spiser ikke paa denne Tid af Dagen.
— Men Du kan da sidde hos mig, sagde hun og førte
ham ind i Spisestuen, hvor ogsaa Døtrene tog Plads
foran to tomme Tallerkener. De talte hurtigt, snart den
ene og snart den anden, om Vind og Vejr, mens ingen
vidste, hvad de selv sagde, eller om Excellencen hørte
efter.
— Tak for Indbydelsen, sagde han pludselig, midt
under Snakken.
— Ja, vi tænkte, Du dog maaske vilde komme. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free