Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289 DET GRAA HUS
var et Par af de Gamle, vi gerne vilde se, raabte Ba-
ronessen, der stadig spiste.
— De Gamle er døde, sagde Hans Excellence, og,
paa en Gang, spurgte han:
— Hvor er Emmely?
Fruen, der hele Tiden havde ventet Spørgsmaalet om
Emmely — for den syge Datter var Excellencens Ynd-
ling i Familjen — og i sin Forvirring bare havde spist
videre, sagde:
— Ja, Emmely . .
.
— Er ude at ride, faldt en af Døtrene ind.
— Med Preben, sagde den anden.
— Jeg har sagt, hun maa ikke ride, sagde Hans Ex-
cellence.
— Og slet ikke med Preben.
Fruen, der blev endnu mere forvirret, sagde:
— Ja, det har Du, og pludselig gav hun sig til at tale
om Hoffet og Arveprinsessen, som hun sagde, hun
havde besøgt igaar:
— Hun holder sig tappert. Onkel Hvide.
— Hm, sagde Hans Excellence: man behøver ikke
at nedstamme fra tretten Konger for at blive gift med
en Skørtejæger og holde Husholdningsbog for sin Port-
ner.
Fruen greb Emnet om Prins Ferdinand og sagde:
— Ja, men den Kærlighed blev nu alligevel Livs-
indholdet for hende.
Der gik en Trækning over Excellencens Ansigt:
— Livsindhold — og han lo — ja, det er Livsind-
hold at slæbe en Møllesten paa sin Ryg.
Baronessen blev purpurrød i sit runde Ansigt — hun
havde tænkt paa Hans Excellences eget Ægteskab, end-
nu før hun havde fuldført sine egne Ord — og ingen
fandt noget at sige, da der pludselig lød en Støj, i Gan-
gen bag Spisestuen, af Døre, som sloges op og i, mens
man hørte Kammerjomfruen, der raabte.
Fruen rejste sig halvt — fra rød blev hun bleg —
og satte sig, i et Sæt, igen.
H. B.
I
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
