Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291 DET GRAA HUS
Maaske et Minut var der stille, efter at Hans Excel-
lence havde rejst sig.
I et Nu havde han forstaaet det alt: at Emmely var
syg, var farligt syg; at en anden var kaldet, en anden
kaldet til Emmely; at Indbydelsen var bragt, som de
vidste, han vilde besvare med et Nej, en Middagsind-
bydelse for at han intet skulde gætte . .
.
Hans Excellence stod endnu, mens Stolen, til hvilken
han støttede sig, rystede under Taget af hans Haand,
som var selv det livløse Træ blevet levende under nans
Vrede.
Saa sagde han, og hans Stemme lød roligt
:
— Er I kommet hjem?
Baron Preben, der stod midt i Stuen, ret op og ned
— man havde det Indtryk, at stødte man til ham med
en Albu, vilde han falde — sagde
:
— Hvem? og saå paa Excellencen med Øjne, der
intet saå.
— I, sagde Hans Excellence, der bestandig stod støt-
tet til Stolen.
— I har jo redet.
— Ja, svarede Preben, der ikke vidste hvad han selv
sagde.
Der blev stille igen, mens Uhret dikkede, saadan un-
derligt springende, som gamle franske Uhre gør.
— Saa hils, sagde Hans Excellence og det var, som
bortslyngede han noget, da han slap sin Stol.
Baronesse Ingeborg havde rejst sig
:
— Gaar Du, sagde hun.
— Det er paa Tiden, svarede Hans Excellence, og
ene gik han — for Baronesse Ingeborg turde ikke følge
ham — ud gennem Stuerne.
Preben listede ind, hvor Moderen sad ved Sengen hos
Emmely, der var hvid som det Hvide er hvidt, mens
hendes Bryst gik højt
:
— Det gør saa ondt, aa, det gør saa ondt.
— Ja, ja, lille Emmely.
— Det gør saa ondt.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
