Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 292
— Ja, ja, rejs Dig lidt, hører Du, rejs Dig lidt ...
Den Syge forsøgte det, mens Preben greb om Fod-
endens Kant med begge sine Hænder. Men Emmelys
Hoved blev liggende paa Puden, magtløst som var det
skilt fra Kroppen
:
— Nej, jeg kan ikke . .
.
— Nej, nej, det gør saa ondt.
— Saa, saa, nu kommer Doktoren.
Baronessen talte næsten vissende som til et spædt
lille Barn:
— Nu kommer Doktoren.
Den Syge blundede hen. Brystet gik op og ned.
Ida stod i Krogen og græd stille.
— Sover hun? hviskede Preben.
-Ja.
Ida løftede sit Hoved : henne fra Krogen saa hun paa
Søsterens Ansigt og paa én Gang begyndte hun at
græde højere, og hun greb i Moderens Arm:
— Mo’er, hviskede hun, og Taarerne var pludselig
holdt op at rinde ud af hendes Øjne, mens hun blev
ved at stirre paa Søsteren paa Puden
:
— Skal vi ikke spørge Onkel Hvide?
Moderens og Datterens Øjne mødtes i et Nu
:
— Nej, nej, sagde Baronessen saa højt, at hun væk-
kede den Blundende.
— Hvor er Preben, hviskede Emmely.
— Her.
— Tak.
Og hun lukkede Øjnene igen.
... Excellencen var gaaet ned. Han støttede sig ikke.
Næsten rank stod han ind i sin Vogn, der kørte bort.
Porten faldt i.
Portneren, der havde snakket med Johan Kudsk,
vendte tilbage til sin Kælder, hvor han satte sig ved
Vinduet, mens hans Kone kom ind fra sit Køkken.
— Det var den Gamle, sagde han.
— Excellencen?
— Ja, sagde Portneren, der havde foldet Hænderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
