Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
295 DET GRAA HUS
— Og des vildere er Savnet.
Ved Ordet vildere mødtes et Nu deres Øjne og en
Blodstrøm slog op i Enkens Ansigt.
— Onkel Hvide, sagde hun : Du ser alting,
— Men jeg skammer mig. Jeg skammer mig for mine
Børn.
— Skammer Dig? og han talte haardere : hvorfor?
tror Du ikke alle de andre, som er ene, „længes“ li’e-
danne?
Fru Urne havde lænet sit Hoved til Stolens Ryg og
saå ud i Luften
:
— Hvorfor lyver de da alle?
— De lyver, sagde han : som D u lyver.
Han tav lidt:
— Hvorfor de lyver? sagde han. Fordi vi opdrættes
til at tro, at vi er noget andet end vi er. Og naar vi
saa opdager os selv, tror vi. de andre er hedre og vi er
de værste ...
— Men vi er ens og vi har den samme Krop.
Fru Urnes Hænder faldt sammen i hendes Skød.
— Men, sagde hun, at vi bliver saa sent gamle.
Der gled et Smil over Hans Excellences Ansigt.
— Ja, sagde han : sent eller aldrig.
De sad tavse et Øjeblik. Saa spurgte han
:
— Hvordan gaar det dine Sønner?
Fru Urne tog sig om Hovedet som for at samle sine
Tanker
:
— Ja, Du véd jo, at Christian vil ikke være Officer.
— Naa, er det nu opgivet?
— Ja, han vil ikke . .
.
— Hm, hvad vil han saa?
Fru Urne sagde
:
— Han vil være Ingeniør.
— Ja, saa, sagde Hans Excellence
:
— Hvad skal en Mekaniker her i Landet? Her løber
vi ad de Landeveje, der er.
Fru Urne sagde og saå ikke paa ham .-
— Han siger. Verden er stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
