Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 296
Der blev stille. Uhret inde i den forreste Stue dikkede
med en underlig Lyd som var hvert Minut noget, der
brast
:
— Og jeg synes ... at ... at det er saa svært ... at
det er, som om, som om vi alle forraadte ... det, han
døde for.
— Hvad for no’et? spurgte han,
— Landet, sagde hun (hun vilde sige Fædrelandet,
men det blev kun til „Landet“)
— Fædrelandet? sagde Hans Excellence:
— Det forraades hver Dag og lever af Resterne.
Hver sørger for sit og Fædrelandet kan tage hvad der
bliver tilovers.
— Han — og han løftede Haanden mod den døde
Generalstabsofficers Billede — døde heller ikke for
Fædrelandet, men for s i n Tro, som han havde mistet . .
.
Fru Urne havde maaske ikke forstaaet eller hendes
Tanker var blevet hos Sønnerne, for hun sagde
:
— Men naar de rejser, baade Vilhelm og Christian,
saa er der slet ingen Unge af Slægten tilbage i Landet.
Hvide saa ud for sig og hans Stemme blev lav
:
— Jeg tænker sommetider, min Ven, at vi gamle
Slægter, vi har maaske syndet nok . .
.
Han stod op
:
— Lad nu de andre synde videre.
— Men hvad kalder Du Synd, Onkel Hvide?
Hans Excellence tog Haanden bort, med hvilken han
havde støttet sig til Bordet:
— Løgnen er Synd, og vi har ikke haft Skuldre til
at bryde den.
Fru Urne gøs sammen, som om en Kulde rystede
hende
:
— Onkel Hvide, sagde hun og bevægede Hovedet
en Gang frem og tilbage, som om der var noget, der
gjorde ondt om hendes Hals:
— Alle Altre bli’er saa tomme . .
.
Hans Excellence stod endnu foran hende, og han
løftede sin Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
