Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
297 DET GRAA HUS
— Der er ingen Altre, min Pige, for der er ingen
Guder, Vi er —
Han tav et Nu og hans Ansigt skiftede Udtryk:
— Som de vi er.
— Og hvordan gaar det med Vilhelm? spurgte han.
— Han — og Fru Urne tog sig atter sammen —
:
han bliver saa let febril, véd Du . .
.
— Ja, sagde Excellencen, jég ved det. Det hører hans
Alder til.
— Men, sagde han: lad ham ha’e sin Frihed og laas
ikke hans Dør.
— Farvel, min Pige.
— Farvel, Onkel Hvide — og Tak, fordi Du kom.
Hun fulgte ham ud, og Vognen satte sig i Bevægelse.
— Til Konferensraad Glud, raabte Excellencen og
Vognen rullede endnu en Gang gennem Gaderne, til
den holdt foran Konferensraadens Hus, hvor en skrut-
tet Mandsling stak sit Hoved frem af en lille Sidedør,
før Porten langsomt blev lukket op og Vognen kunde
køre ind.
Mandslingen stod ved Vogndøren, men Hans Excel-
lence saå ham ikke og talte ikke til ham. Han var selv
staaet ud af sin Vogn og rykkede i Gangdørens Laas
— der var underligt nye Laase i alle Konferensraadens
ældgamle Døre —
:
— Man kommer ikke ind for alle de Indretninger,
raabte Hans Excellence, og han gik op ad Trappen.
Han ringede og et Øjepar kom til Syne i Koøjet i
Døren, før den blev lukket op
:
— Ja, det er mig, sagde Hans Excellence og gik
ind.
— Altid lige statelig, sagde han og saå frem paa Hus-
damen, Frøken Erichsen, der i tyve Aar havde styret
Konferensraadens Hus og var forblevet højbarmet og
midjesmækker som den, der ikke overgiver sig men
bevarer sig og plejer sig og venter
:
— Hvordan staar det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
