Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 306
— Det Hul er for dybt. Det er ikke nok. Der skal
mer til.
Pludselig forsøgte Konferensraaden at le med en
Latter, der lignede en sær Fugls Skrigen.
— For at faa det Hul fyldt, sagde han, maa Ole
Hvide bøje sin stive Ryg.
— Konferensraaden faar jo altid Ret, sagde Frøken
Erichsen og gik hen over Gulvet med sine læmpelige
Skridt.
Konferensraaden var ene i sin Stue. Hans store og
uformelige Hoved lignede det vansirede Stenhoved paa
en Sfinx.
Moderen var paaklædt. Hun havde slaaet sit Vindu
op — ud, mod den kolde og bidende Luft.
Faderen havde hørt det fra sit Værelse
:
— Stella, dit Bryst, raabte han.
— Fritz, man maa have Luft.
Og hun blev staaende og saå ud i den snetunge
Dag:
— Nu har de Engelsk.
Hun tænkte paa det „Hvide Hus“ derhjemme og
paa Børnene, hvis Timetabel og Vej hun fulgte i sine
Tanker fra Time til Time
:
— Og den Mindste kan ingenting, tænkte hun, og
hun smilte.
Hun hørte Faderen aabne og lukke sin Dør og gaa.
Moderen saå op mod Skyerne.
— Saa tunge Skyerne dog var idag. Haglskyer, næ-
sten som Tordenskyerne, naar de drev op over Haven
hjemme.
Moderen gyste et Nu ved den kolde Luft, mens hun
hørte Arkadia rumstere med sine Redskaber inde i
Faderens Værelse og slaa Vinduerne op med et Brag.
Pludselig saå Moderen ud i Gaarden og over mod
Kældervinduerne i Længen : Saa stak det ene og saa
det andet Mandfolkeansigt op af Kældervinduet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
