Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
307 DET GRAA HUS
— Tre var der.
— En sort og to blonde.
Og alle drejede de Øjnene ind i Øjenkrogene og keg
opefter.
Nu var det den Blonde.
— Naa, det er ikke til mig, sagde Moderen pludselig
ganske højt. Hun havde sét Arkadia, der hængte langt
ud af Faderens Vindu, ikke fire Alen fra hende.
Hun gik lidt bort fra Vinduet, mens hun, med en
munter Forbavselse, saå ned paa de Mandfolkefigurer,
der, skiftevis, alle kiggede op efter det samme Kvinde-
køn.
Pludselig hørte hun Hans Excellences Vogn i Porten
og hun saå den rulle frem i Gaarden.
— Nej, Børnlille, sagde hun, den Nærmer halter
igen.
Og hun lo.
Johan var staaet ned fra sin Buk. Den Enbenede
stod ved Siden af og saå paa Hestene
:
— Den gør ’et ikke længe, sagde han.
— Det ka’ nok hænds, sagde Johan og saå hvast paa
Medaillemanden.
— Godmorgen, Johan, raabte Moderen, højt oppe fra,
fra sit Vindu.
Det bankede paa Døren. Det var Faderen.
— Nu kommer jeg, sagde Moderen og gik ud.
Sammen gik de ned ad Trappen og ind hos Hans
Excellence. Midt i Døren lo Moderen
:
— Nej, sagde hun : jeg vil aldrig komme til at be-
gribe den menneskelige Appetit.
Hun havde paa én Gang igen, i Tankerne, set det
blonde Hoved stikke op af det Kældervindu.
Faderen svarede ikke, men bevarede sit ubevægelige
Ansigt, og der gik en pludselig og træt Skygge over
Moderens Træk.
Hans Excellence aabnede sin Dør
:
— Georg, Brevene, raabte han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
