Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 314
Mantillen havde løsnet sig. Den faldt ned fra hendes
Ryg, ned over Stolen, mod Gulvet, saa tung, som om
den havde været af Jern.
Det bankede paa Døren — og en Gang til
:
— Hvem er det? raabte Hendes Naade. der havde
lukket Skrinet og havde Kræfter nok til selv at tage
Mantillen op fra Jorden og faa den paa.
— Det er Frokosten, Deres Naade, sagde Selskabs-
damen i den aabne Dør.
— Jeg kommer.
Hendes Naade lod sig støtte af Frøkenen, mens hun
gik ind gennem Stuerne.
Da Georg anrettede Frokosten ved det midterste
Bord, smækkede Hans Excellence Døren til sin Stue
op.
Hendes Naade og Selskabsdamen havde løftet deres
Øjne paa samme Tid og slog dem atter ned.
— Jeg skal hilse, sagde han og hans Stemme var
ganske rolig.
— Fra hvem? spurgte Hendes Naade, mens Sel-
skabsdamen, der trykkede Skuldrene sammen i sin Læ-
nestol, ikke tog Øjnene fra Gaffelen, der rystede i Hen-
des Naades Haand.
— Fra Hans.
Der var stille nogle Øjeblikke, Hans Excellence stod
ved Vinduet.
— Hvad skriver han? spurgte Hendes Naade, der
bestandig tvang sig til at spise.
— Som sædvanligt.
Det var som Hendes Naades Pupiller blev større,
mens hun bestandig betragtede Excellencen, hvis Ansigt
hun saå fra Siden
:
— Og Børnene? sagde hun.
— De har det godt.
Excellencen var gaaet fem Skridt.
— Tak for Mad, Hvide, sagde Hendes Naade og
rakte begge sine Hænder, hvis Linje ved Haandleddene
endnu var smuk. frem mod sin Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
