Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
315 DET GRAA HUS
Han greb dem, og hastigt bøjede han sig ned og
kyssede hende paa Panden med just den samme Bevæ-
gelse som den, hvormed han spiste.
Hendes Naade blev ved at smile .-
— Lad ham tage bort, sagde hun til Selskabsdamen.
— Du spiser ikke nok, sagde Hans Excellence.
— Det er der andre til, Hvide, sagde Hendes Naade,
hvis Stemme ændredes lidt.
Georg bukkede foran Hendes Naade med et Kort
paa en Bakke
:
— Det er Harriette, sagde hun.
— Naa.
— Lad Marschalinden komme. ind.
Georg aabnede Døren og Fru Harriette kom ind, ind-
svøbt i Fløjl og Pelsværk
:
— Go’morgen, Tante; hun kyssede Hendes Naade
paa Panden
:
— Ja, her har I mig.
Med skinnende Ansigt gik hun hen imod Excellencen:
— Goddag, Onkel Hvide.
— Goddag, min Ven, sagde han og rørte flygtigt
Marschalindens Kind med sine Læber, som havde han
set hende igaar og tyve Aars Fraværelse ikke var til
for ham.
— Hvor jeg havde glædet mig til at se Dig, sagde
Marschalinden og følte sig pludselig forvirret eller som
blev hun tom etsteds, i sit Hjerte.
— Vi har ogsaa glædet os til at se Dig, sagde Hen-
des Naade, der med Haanden bød Fru Harriette en
Stol:
— Og Du er helt den samme.
— Den samme . .
.
Det var som om Ordet „den samme“ kaldte Ud-
trykket tilbage i Marschalindens Øjne, hvor det nogle
Sekunder havde været ligesom forsvundet.
— Aa. ja, sagde hun : det kunde se saadan ud, naar
man er i Overtøj.
Og Marschalinden begyndte i et konverserende Tone-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
