Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 318
omkring. Han var høj og meget slank, i Hvidernes Li-
beri, der sad om ham saa stramt, at man troede, man
maatte kunne se hans Ribben.
— Hvad er det for en dejlig Armenier? sagde JYIar-
schalinden, da han gik ud.
— Det er min Nevøs Tjener, sagde Faderen.
— Aa. Marschalinden lagde Hænderne ned i sit
Skød : hvor er det dog vidunderligt at være kommen
hjem.
— Og dejligt at se Dig, sagde Moderen og slog begge
Armene ned over sin Tallerken.
Hun tav et Øjeblik, før hun sagde
:
— Da Du rejste, var vi unge; og der faldt en plud-
selig Skygge over hendes Ansigt i det Nu, hvor hun
tav.
— Ja, sagde Marschalinden : Da var vi unge.
Hun spillede et Øjeblik
:
— Hvor var der vidunderligt derhjemme.
Hun tav igen. Saa sagde hun med Øjnene stort
aabnede
:
— Véd I, hvad jeg aldrig kan glemme? Saa Plænerne
var grønne derhjemme. De dejlige, de dejlige Plæner,
sagde hun.
— Og Humlehaven, sagde Moderen og aabnede
næppe sine Læber, mens hun sagde det.
Og de begyndte at tale om dem alle dernede, om
Præsten og hans langbenede Datter ; om Godsforvalte-
ren og de rødhaarede Pigebørn, som altid gik i éns Kjo-
ler, syede af ét Stykke, og Alléen, der gik op til Gaar-
den og hvor de altid gik paa Stylter
:
— Herre Gud, sagde Marschalinden : gamle Anders-
Lakaj, han er da død.
— Men han rystede da ogsaa allerede over hele
Kroppen, naar han skulde holde paa vore Stylter.
Fru Harriette lo
:
— Ja, der sad de, baade Anders og Jens.
— Foran hver sit Hus lige ved Indkørslen, sagde
Moderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
