- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
319

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

319 DET GRAA HUS
— Og ingen kunde flytte dem, lagde hun til.
Marschalinden og Moderen lo begge to, mens Mar-
schalinden løftede Armene
:
— Nej, for de døde jo aldrig, og gi’e dem Afsked var
der ingen, som turde.
— Men Herregud, sagde hun og hendes Ansigt skif-
tede Udtryk : hvor de dog græd ved Papas Begravelse.
De tav et Nu alle tre, til Moderen begyndte at le
:
— Men Harriette, husker Du, da Jens i Storskoven
slog Char-å-banc-Døren i paa din hvide Silkekjole.
— Aa ja, den hvide Silke, raabte Fru Harriette : Og
jeg havde ikke maattet ta’e den paa for Mama.
— Gud, hvor blev den flænget, sagde Moderen.
— Ja.
— Du sprang jo ned fra Vognen, ligesom Jens slog
Døren i ... og badus var Kjolen i to Flænger ...
Marschalinden lo og lo.
Moderen maatte ud paa Gulvet for at vise, hvordan
de havde slæbt, de to Flænger.
— Det var græsseligt, sagde Fru Harriette og, plud-
selig pegende paa Bordopsatsen, spurgte hun
:
— Hvad er det for Blomster?
— De er vist fra Aalbygaard, sagde Faderen.
— De er dejlige.
— Men de maa skiftes, sagde Moderen : før de falder.
Den hvide Sne fra Blomsterne var begyndt at falde
ned paa Dugen.
— Men, sagde Marschalinden, der var færdig med at
tænke paa Blomsterne og vendte tilbage til „Gaarden“ :
— Jens var dog bedst tilhest.
— Ja, hvor han sad, med strittende Ben og Øjnene
stive i Hovedet.
Moderen lo og Fru Harriette lo med
:
— Men, Du, sagde hun : det var jo ogsaa, fordi han
havde Kælderen under sig. Du Himlens Gud, hvad der
gik med af Papas gode Portvin.
Marschalinden og Moderen blev ved at tale om de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free