Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323 DET GRAA HUS
— Nu gaar vi, til vi kommer igen, sagde Marschal-
inden og lagde begge Hænder om hans Hoved, mens
hun kyssede ham.
Hans Excellence rørte sig ikke
:
— Farvel.
De kørte henad Gaden, da Marschalinden. der endnu
følte som Marmorkulden af Excellencens Hoved gen-
nem sine Handsker, sagde
:
— Men Onkel Hvide er blevet gammel.
— Det er maaske kun idag, sagde Moderen.
— Hvorfor?
Moderen svarede ikke.
Hun betragtede den faldende Sne, til hun pludselig
sagde
:
— Ja, hvis man kunde rejse langt bort.
— Langt bort?
Marschalinden vendte Øjnene mod Moderen og slog
dem atter ned som i et Ryk.
— Langt bort, gentog hun, og det saå næsten ud,
som om hendes Læber sitrede under en eller anden
uimodstaaelig Sindsbevægelse
:
— Det bliver det samme, Du, sagde hun.
Moderen saå langt ud over Sneen.
— Ja, sagde hun og lukkede med ét sine Øjne:
— Hvorfor skulde det vel blive anderledes?
Begge tav ved Siden af hinanden, mens Vognen
kørte frem gennem Gaderne, til den holdt og Marschal-
inden steg ud.
Moderen blev siddende i Vognen. De tunge Laag
faldt halvt ned mod hendes smerteligt stirrende Øjne.
Fru Harriette kom tilbage og de kørte igen, da Mo-
deren halvt raabte
:
— Dér er Hans.
Hun havde set en Herre i Pels, der saå ind i Vog-
nen og atter, hastigt, trak Hovedet bort.
— Er han her? spurgte Marschalinden og vendte
Hovedet raskt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
