Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 324
— Aa nej, det er jo umuligt, sagde Moderen : han
har jo skrevet idag.
De sad lidt. Saa sagde Marschalinden
:
— Er det stadig det samme med Hans?
— Det er vist snarere værre.
Marschalinden nikkede:
— Jeg havde jo hørt det, sagde hun med et Suk.
Vognen hold udenfor Excellencens Port og Moderen
gik ind.
— Sig kun, jeg er kommen, sagde hun til Georg, da
der blev aabnet, og hun gik op til sig selv.
Georg lukkede Excellencens Dør. Hendes Naade
blundede allerede i sin Stol, inde i Dagligstuen. Sel-
skabsdamen syslede lydløst med sine Klude.
— Aa ja, aa ja, stønnede Hans Excellence i Søvne.
Den slanke Tjener, som havde smøget de lyseblaa
Ærmer op, saa man saå næsten det halve af hans me-
get hvide og fuldkomne Arme, stillede langsomt Kry-
stalskaale frem paa Spisestuens Bord. Døren lod han
staa, mens han gik fra og til. Bornholmeren hentede
langsomt Minut efter Minut.
— Aa ja, aa ja, stønnede Excellencen.
Husets gamle Træværk gav sig nu og da, som kla-
gede det i Stilheden.
Moderen var gaaet ind til sig selv. Med Hænderne
i sit Skød sad hun foran en opslaaet Bog, uden at læse.
Arkadia rumsterede igen inde i Faderens Værelse.
De tre Kommiser stak Hovederne op af deres Kælder-
vindu som Lænkehunde, der slaar den hede Tunge ud
af deres Hundehus.
Johan gik ud og ind fra Staldens Mørke.
Den enbenede strakte sit Træben fra sig efter Mid-
dagsluren og gik op af sit Kælderhul. Han begyndte at
slaa den nye Løber op ad Trappen. Hammerslagene lød
mod det hule Træ, Slag efter Slag, op i Huset.
Georg vaagnede paa sin Stol ved Døren og gik ind:
— Klokken er to, sagde han og blev staaende paa
Dørtrinet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>