- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
344

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

HERMAN BANG 344
Faderen, som just stod bøjet over et Par unge Døtre af
Landadelen, sagde
:
— Fritz har vist arvet ... Geni.
Etatsraadinden beholdt Munden aaben.
Marschalinden sagde, idet hun slog lidt ud med sin
Lorgnon og paa Forhaand smilede ad de Ord, hun vidste
maaske ildce vilde blive forstaaede
:
— Det Geni, der nu lyser paa hans Ansigt.
Hans Excellence, der havde talt med en Højærvær-
dighed, som i en lang Arvefølge havde arvet en Kirke
sammen med et højkirkeligt Syn, og som nu nærmede
sig Hendes Naade — Hans Excellence kom hen til
Moderen og sagde
:
— Hvad taler I om?
— Vi talte om Genier, sagde Marschalinden.
— Genier, Genier, sagde Hans Excellence : Geni-
erne, min Pige, er kun Burene om de største Dyr.
Marschalinden lo
:
— Du vælter alting idag. Onkel Hvide.
— Nej, sagde Hans Excellence, hvis Ansigtsudtryk
skiftede: jeg stiller paa Plads.
— Forresten, sagde Marschalinden, der stadig smi-
lede : talte vi egentlig om Kærligheden.
— Ja, fo’r Etatsraadinden brat ind, der nu havde
forstaaet Marschalindens Ord fra før.
— Kærligheden, sagde Excellencen og et Øjeblik
krængede han sin altfor svære Mund: Kærligheden?
Menneskene bliver aldrig sunde af Begreb, før alle de
pyntelige Ord er høvlede af Sproget.
Marschalinden blev ved at le, men Hans Excellence,
der vendte sig halvt, sagde, som fejede han noget væk
:
— Og forresten véd jeg heller ikke, hvorfor I vil
forlange saa meget af Abernes Børnebørnsbørn.
— Eller hvad mener Du? spurgte han henimod
Moderen.
— Jeg, sagde Moderen, hvis Ord syntes uden nogen
Sammenhæng med alt, hvad der var sagt : Jeg tror, man
bør give Menneskene fri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free