- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
345

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

345 DET GRAA HUS
— De ta’er sig fri, sagde Hans Excellence og gik
videre.
— Den kære Excellence er saa munter idag, sagde
Fru Mouritzen og rokkede let med sit Hoved, og, som
om hendes Næse pludselig havde vejret et eller andet,
sagde hun paa en Gang:
— Hvad er her hændt?
— Intet jeg véd af, svarede Marschalinden, der ved
hendes Ord havde løftet sine Øjne mod Moderens An-
sigt og atter hastigt taget dem bort. Og hun spurgte om
en mærkelig Perleindfatning af en Medaillon, der hang
halvskjult under Etatsraadindens Hage
:
— Den maa være meget gammel, sagde hun.
— Ja, Stykket er historisk.
— Etatsraadinden, der udtalte o’et som et aa, tog
Medaillonen af:
— Den har tilhørt Marie Antoinette.
— Mouritzen har Beviserne, sagde Etatsraadinden
:
Men vi har Stykket fra Frankfurt.
— Ja, sagde Marschalinden, som sad med Medail-
lonen imellem sine Fingre : Saadanne Ting gaar jo nu-
tildags saa mange Veje.
— Ja, det er underligt, sagde Fru Mouritzen og hun
tilføjede — naar Etatsraadinden talte om Medaillonen,
talte hun saa mærkelig ud i ét — : Pastellen fremstiller
Dauphin.
— Det er aparte, saa de Brillanter er „fattede“, sagde
Marschalinden og kneb Øjnene sammen, som Kendere
gør.
— Nutildags, sagde hun og saa uvilkaarligt over paa
Hendes Naade, mens Hofjægermesterinden fulgte hen-
des Blik : indfatter man ganske anderledes.
— Ja, sagde Fru von Eichwald, idet hendes Laag
atter dækkede et hastigt Glimt i hendes Øjne som da
hun før sad, med Ministeren, ved Siden af Hendes
Naades Stol : det var interessant at se.
Og mens hun gik, sagde hun
:
— Hendes Naade vil ikke blive vred.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free