- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
346

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 346
Fru von Eichwald bøjede sig over Hendes Naade og
bad om de maatte sammenligne Indfatningen.
Hendes Naade havde grebet lidt nervøst op om Kej-
ser Nikolajs Brosche, næsten som om hun vilde skjule
den:
— Den skal ingen Skade komme til, sagde Fru von
Eichwald smilende og med den samme Stemme.
— Naturligvis, sagde Hendes Naade og Fru von
Eichwald tog Broschen af.
Marschalinden havde faaet begge Klenodierne i sin
Haand og førte dem op mod Lyset.
— Forskellen er tydelig, sagde Fru von Eichwald.
Marschalinden havde brat ført Juvelerne bort fra
Lyset, og mens hun holdt Broschen i en halvt tillukket
Haand, sagde hun:
— Russiske Brillanter, Frue —Marschalinden under-
stregede Frue — er altid ganske særegent indfattede.
—- Tak, sagde hun og var selv gaaet hen over Gul-
vet for at fæste Broschen paa Hendes Naade, med en
Haand, der rystede ganske lidt.
Etatsraadinden brød op, og Fru von Eichwald talte
med Hans Højærværdighed, der bad hende takke Hr.
Konferensraaden for Stagerne. Konferensraaden havde
ladet et Par Alterstager i hans Kirke belægge med Guld :
— Og de virker saare skønt paa deres hellige Sted,
sagde Hans Højærværdighed.
Marschalinden var vendt tilbage til Moderen
:
— Du er saa tavs idag.
Moderen stod lænet til Vindueskarmen, hvor hun saå
ud som en Vandrer, der paa en endeløs Vej et Minut
har lænet sig til et Træ, og sagde:
— Jeg har tænkt saa meget igennem i de sidste to
Timer.
Fru Harriette stod et Øjeblik, før hun sagde:
— Men undertiden taler man for at skjule, at man
tænker.
Og idet hun vendte sig, sagde hun og pegede let
over mod den unge Hr. Fritz, som i Stuens Baggrund,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free