- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
354

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

HERMAN BANG 354
— Det er en sort Barége, sagde hun.
— Med Underkjole af Reps.
Selskabsdamen blev ved at rode op.
— Men Gud, hvad skal jeg dog med det? sagde Mo-
deren og saå pludselig paa et straagult Kjoleskørt:
— Den Kjole gaar jeg jo aldrig med.
Og pludselig sagde hun
:
— Vil De dog ikke ha’e den?
Selskabsdamen, der plejede at lade sig tilflyde sin
Del af Moderens Kufferter, sagde, mildt afværgende:
— Men den er jo saa god som ny.
— Kære Ven, sagde Moderen : jeg har den jo aldrig
paa:
— Tal dog ikke om det.
Selskabsdamen lagde det gule Klædningsstykke hen
paa en Stol og fandt tilsidst den Baréges:
— Her er den, sagde hun.
— Tak, sagde Moderen : saa kan jeg selv.
Hun blev siddende endnu nogle Øjeblikke foran Ly-
sene, før hun slog Eau de Cologne’n op i det store
Vandfad for at bade sig. Da hun var klædt paa, sad hun
atter foran Lysene.
Hendes Blik faldt paa Tusindfrydbuketten, som Hans
Excellence hver Dag til Middag lod lægge paa hendes
Bord. Hun tog den i sin Haand. De gule Blomsterøjne
stirrede i Lyset op mod hendes blege Ansigt.
Saa lagde hun Blomsterne hen og af de tre Bøger paa
sit Bord tog hun den ene. De to andre var „Buch der
Lieder“ og „Don Juan“.
Hun slog Bogens Blade op og stirrede ind i Lyset,
før hun læste
:
Og daglig mer og mer Diones Sind
Sig slutter til — hun drømmende kun leved;
Det evigt nyt Erindrings Billed væved.
Men Livets Indtryk lukked ej det ind.
Tavs sad hun hele Timer, Haand ved Kind,
Og saå i Luften ud, hvor Skyen svæved,
Af Vinden ført, saa tung og mørk forbi:
Et Spejl af hendes Sjæls Melankoli.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free