Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355 DET GRAA HUS
Dog, hvad er Ord fornødne? — Samme Spil
Kan her beskues som paa Livets Scene;
Først Smertens Frugt paa Livets fulde Grene,
Saa Hjertets Kamp før det sig lukker til.
Først Haab og Længsel, derpaa Savn alene.
Saa Tomheds Taarer, der ej stanse vil.
Først dobbelt Liv og Kraft i hver Fornemmelse,
Saa Træthed, Slaphed, Sløvhed og Forglemmelse.
Moderen løftede sit Ansigt. Et Øjeblik lukkede hun
sine Øjne. De røde Læber skælvede.
Saa læste hun igen
:
Du svigter mig — Du flyer mit Øjes Blik,
Skønt ømt jeg kalder. Du vil ej mig høre;
Du for min Hilsen lukket har dit Øre
Og rækker bortvendt mig den bitre Drik.
Det svinder hen — min Sol til Hvile gik.
Moderens Haand søgte en spidset Blyant paa hendes
Bord og hun førte den til en næsten usynlig Streg ned
langs Digterens Ord, alt som hun læste
:
Og intet mer kan mig tilbage føre
De Straaler, som min Glæde fødtes i,
Kun Tanken har jeg nu: det er forbi.
Det skulde være — nu velan. Ej Klage
Skal disse Linjer bringe fra mit Bryst.
Ej Suk, som uden Genlyd gaar tilbage,
Ej Savn, som vende hjem, foruden Trøst;
Kun milde Ord, som ej dit Hjerte nage,
Kun Hjertets Genklang af en svunden Lyst,
Kun Ordet, tomt for Dig, for mig en Lindring,
Kun et Farvel til Afsked og Erindring.
To Taarer var faldet ned paa Bladet. Moderen saå
dem ikke
:
Farvel — Hvad er et Ord? og dog en Smerte,
Den bitreste, er gemt i dette Ord:
En Grav for alt, hvad dette Bryst begærte
Af Elskov, Lykke, Fred paa denne Jord.
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>