- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
356

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

HERMAN BANG 356
Den sidste Blomst, der sprang af dette Hjerte,
Hvis sidste Haaben i dens Bæger bor.
Tag alle Blade Du. Ti Duft og Farve,
Som Du gav Liv, til Afsked skal Du arve.
Store Taarer strømmede ud af hendes Øjne, og et Nu
støttede hun sit Ansigt mod Armstagens Bronce.
Saa tørrede hun Taarerne bort og vendte igen de
dejlige Øjne mod Bogen, hvis Bind stod lænet mod
Spejlets Rand som en Bønnebogs mod en Bedepult
:
Min Sjæl er træt, men paa mit Øje falder
Der ingen Slummer; rastløs Tanken gaar
I Sorgens Følge gennem Fortids Haller
Og stille for hvert dejligt Billed staar.
Hver Drøm, der fryder, jeg tilbagekalder,
Jeg strækker Haanden ud — men ej den naa’r
Den flygtige, den lyse Hær af Minder,
Som tryller, smiler, vinker og forsvinder.
Da vækkes jeg, af Længsels Toner kaldt.
Da føler end med dobbelt Kraft jeg Savnet
Af alt det Herlige, min Arm har favnet.
Af Dig, din Kærlighed og din Gestalt.
Oh, Charles, som mig flyr, af hvem kun Navnet
Endnu jeg har, skønt dette Navn er alt.
Alt, hvad jeg tænker, føler: Lyst og Kummer,
Mit Hjertes Klage, naar jeg selv forstummer.
Hun havde fattet om Bogens Bind med begge sine
hvide Hænder. Ansigtet var let strakt frem
:
o. Du — Men Taaren falder ned og sletter
Mig Skriften ud; og tørres end den bort.
Den vælder frem paany og Brevet pletter
Saa selv min Afskedshilsen gør mig Tort.
Lad her mig ende. Dig jeg ej forgætter,
Dertil et bittert Liv var mig for kort.
Farvel. Farvel. Jeg har ej mer at skrive.
Kun dette Kys — nej, nej. Og dog — det blive.
Hendes Hænder gled ned fra Bogen, og stille, stir-
rede hun, i Spejlet, ind mod sit eget Billede, som hun
ikke saa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free