Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerglæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 508
— Lad os sætte os her et Øjeblik.
— Duggen er falden, sagde Ingeborg.
— Vi vender Dugene, sagde Johnny .-
dem har Aga-
the glemt, fordi hun skulde varte os op.
Knud Ender og Verner vendte de hvide Lin og bredte
dem ud.
Længe laa de alle tavse. Havets Bølgeslag bares op
imod dem. Paa Himlen over dem saås kun én eneste
Stjerne.
Eigil Verner stirrede op i Luften
:
— Hvor besynderligt, sagde han : og i Troperne
funkler de som Guldbiller paa et Klæde.
— Men her er skønnest, sagde Knud Ender ganske
sagte og saå bestandig frem imod det samme Sted.
Frøken Ingeborg havde støttet Hovedet til sin Arm.
Øjnene var fæstede opad. Den hvide Dug, hvorpaa hun
laa, saå i Halvlyset ud som det rindende Sølv.
— Nu maa vi gaa op, sagde Johnny.
— Godnat, Knud Ender, sagde Frøken Ingeborg, og
mens hun tog hans Haand, var et Nu hans Ansigt som
beskinnet af hendes Øjnes Lys.
Frøken Ingeborg og Johnny gik op i deres Stuer.
Johnny satte sig i en Stol, og Frøken Ingeborg stod
længe foran sit Vindu. Ingen af dem talte. Saa rejste
Johnny sig og gik hen over Gulvet. Hun lagde næn-
somt Armen om sin Venindes Liv.
— Johnny, sagde Frøken Ingeborg, og hendes Stem-
me skælvede
:
— Jeg kan ikke tale.
— Det skal Du heller ikke. Godnat.
Og de skiltes med et Haandtryk
.... De to Cyklister stod i Brasens Port og saå saa
langeligt efter Frøken Lucie, der løftede højt op, mens
hun blev bortført af sin Moder. Inde i Porten spøgte
Fru Jespersen med de tre Ingeniører
:
— I maa ligge hos mig. Drengebørn, sagde Fruen
:
men I maa tage det, som det kan falde sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
