- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
509

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerglæder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

509 SOMMERGLÆDER
Hun gik med de tre Mænd, mens de to trikotklædte
saå, underligt sultent, ogsaa efter hende.
— Hvor skal vi ligge? vendte de sig til Brasen, der
kom fra Skænkestuen ud i Porten.
— De maa ligge paa Billardet, svarede Brasen.
Han stod alene tilbage i sin Port.
— Det gik jo storartet, sagde Doktoren, som svalede
Hovedet i sit Vindu ovre paa den anden Side af Torvet.
— Ja, mon? sagde Brasen og stirrede langt frem
over Brostenene.
. . , Der flakkede et Lys gennem Therkildsens Butik.
Vicekonsulen var inde i sit Kontor. Han gjorde, ved
sin høje Pult, en Konto op.
Da han endelig kom ind i sit Soveværelse, aabnede
Konsulinden Døren til sit Sovekammer. Medens Kon-
sulen klædte sig af, sagde hun, ind gennem Døren
:
— Du véd Therkildsen, sagde hun, at mig vil det
altid være behageligt at faa de Mennesker bort, baade
fra Gaarden og fra Byen.
Konsulen svarede ikke.
— Og desuden, det maa Du tro. Brasens bliver
aldrig solide Forpagtere.
.... Brasen var gaaet ind
:
— Hvor er Du, Jansine?
Fru Brasen var oven paa hos Børnene. De skulde
ligge paa Gulvet i Rummet lige over Bagtrappen. Men
Martin tudede, for der var ikke noget Tæppe, som han
kunde faa over sig.
— Saa giv ham dit Sjal, sagde Fru Brasen til Signe
:
saa faar Du Bedstemoders det ægte.
Hun gik ind i Dagligstuen og hentede Sjalet i Skuffen :
— Du krøller det ikke saa meget, sagde Fru Brasen
og svøbte det ægte Sjal om Datteren
:
— For Du ligger mere stille end som Martin.
Brasen kom op. Han smed bare Klæderne af sig og
lagde sig tungt ind paa den haarde Tanghaars.
— Godnat, sagde han og faldt i Søvn med det samme.
Fru Brasen gik ned, ind i den inderste Skænkestue.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free