Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Præsten (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRÆSTEN
DER gik en lille Sidevej ned til Huset, en lille Side-
vej med Piletræer paa begge Sider og fuld af
meget store Sten, der maatte gøre Vognkørsel farlig,
hvad der nu i Grunden ikke gjorde noget, da der aldrig
kom Vogne paa Vejen. Pastor Skeel holdt hverken Hest
eller Vogn, og skulde han ud i Sognet eller skulde hans
Kone til Byen at gøre Indkøb, maatte de altid gaa, med-
mindre da Sognepræsten tilbød ham en Plads i sin
Kaleche som Vederlag for en Hjemmedaab, hans Kol-
lega havde besørget for ham. Sognepræsten var en
noget før og magelig Mand, der havde foretrukket et
mindre Kald med en Kirke for et større med to, og
han holdt ikke af Hjemmedaab. Desuden havde den
døve Skeel jo intet at forsømme med det : hans grøn-
landske Salmebog blev saamæn nok færdig. Derfor
saå man ikke sjældent Pastor Skeels bøjede Skikkelse
i fuldt Ornat gaa ud og hjem paa den lille Vej med
Pilene og de store Sten, snart for at døbe, snart ogsaa
for at bringe en fattig Døende den sidste Trøst. Og naar
han saaledes gik i sit hellige Embeds Gerning, saå han
saa lykkelig ud, at man næsten gav Sognepræsten Ret,
naar han, lidt uenig med Lægen, mente, det var en
Velgerning at jage den døve Mand ud i det Hundevejr
med Snefog og Hagl og en sviende Vind fra Nord.
Ellers var Pastor Skeel næsten altid hjemme. Hans
Døvhed generede ham, og han vilde nødig falde til
Byrde. Den var ogsaa Grunden til, at han forrige Vinter
havde sagt sig fra det L’hombreparti, han før havde haft
med Sognepræsten og Lægen. Egentlig elskede han at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
