Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Præsten (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 8
faa sig et lille Parti til Stambeten 20 og Halvøres, men
hans Kone havde mærket, han var de andre besværlig.
Saa besluttede han med et lille resigneret Suk at sende
Afbud næste Tirsdag, og for Fremtiden blev Landin-
spektøren den mere lydhøre Tredjemand.
Skeel blev hjemme i sit etnografiske Museum, som
Lægens unge Frue vittigt kaldte hans Hus. Og det var
virkelig næsten et Museum, en forunderlig Samling af
gammeldags, ubekvemme Møbler. Stole med lige, høje
Rygge, plumpe, kolde Skabe med den traditionelle Guir-
lande fra det første Kejserdømmes Tid ;
gamle, gulnede
Billeder med Træk, man knap kunde skelne, kinesiske
Snurrepiberier, bragte hjem fra Confucius’ Land af en
Slægtning af hans Kone; Vifter og de gækkende Æsker,
som stadig gemmer en mindre, og en Silkekaabe til en
kinesisk Skønhed ; et Maleri af Styrmanden, malet med
kolde, klare Farver og med Kineserøjne; Rækker af
lange Piber med kostelige, malede Hoveder, Napoleon
og Josefine og Marechal Ney, ombundne med Sejlgarn.
Saa alle de grønlandske Ting : Edderdunstæpper og
kunstfærdige Lamoebakker, lavede af Fuglefjer; store
Fugleæg og bløde Skind; Knive og Husgeraad, og saa
hans Præstegaard deroppe snittet i lange Dage ved
Tranlampens Skin med en eneste Kniv ; Loftet er til at
tage af, og inde i Dagligstuen staar hvert enkelt Møbel
nøjagtig efterlignet paa sin rette Plads. Og Kirken med
alle Stolestaderne og Prædikestolen, og netop de Salmer
slaaede op paa Væggen, som Menigheden sang, da han
talte til den for sidste Gang. Hvilket uhyre, taalmod-
prøvende Arbejde, med en simpel Kniv at lave alt dette
!
Fremfor alt, hvilken naiv Hengivenhed hørte der ikke
til for at gøre det.
Ja, Huset var et Museum, men for ham og hans
Kone var Snurrepiberierne Erindringer og selv det
mindste Fugleæg et Minde. De havde elsket ham saa
højt deroppe — men saa kom Døvheden, og nu sad han
her ved den lille Vej med 300 Rd. i Pension og sin
grønlandske Salmebog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
