Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Præsten (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 10
len, søvndyssende og uden Nuancer. Men for hende
læser han ahid smukt, som den Gang, han i deres
Forlovelsestid læste „Axel og Valborg" for hende første
Gang.
Saa standser han undertiden og spørger om et og
andet. Den ene véd bestandig, hvad den anden vil svare,
men de spørger alligevel blot for at høre de Svar, som
de forud gætter.
— Det er en dum Historie, Jakob, siger hun.
—• Hvad siger Du? spørger han med Haanden for
Øret.
—•
Jeg siger, det er en dum Historie . . . det gaar ikke
saadan til.
Han ler. — Du slutter fra os selv, Kone, siger han.
Men med os var det nu ogsaa saa meget simpelt. Du
var let at fange, Mo’er.
Han kalder ofte sin Kone „Mo’er", det var fra den
Gang, Drengen levede endnu — den eneste, de havde,
og som de maatte begrave deroppe i Sneen.
— Det er ikke sandt, Jakob, siger hun og rødmer.
Det var Dig, der ikke havde Mod, og saa vilde jeg
hjælpe Dig ...
— Ja vist. Og da jeg saa plukkede den røde Rose
og gav Dig den, kyssede Du den uden videre . .
.
— Naa ja, og hvad saa?
-
— Saa var vi forlovede . .
.
— Har Du maaske fortrudt det, Jakob? spørger hun
skælmsk og lige ind i hans Øre. Og da hun er kommen
saa nær, lukker han hendes Mund med et Kys.
Men det var sandt, hvad han sagde. Han var Kapel-
lan hos hendes Fader den Gang. Hun var tyve Aar,
høj og blond og smækker; hendes Øjne straalede, og
hendes Kinder var røde, fulde, runde som en moden
Frugt. Og han elskede hende frygtsomt og bange som
et Barn. Ved Bordet under Bønnen og i Kirken, medens
han talte, saa han kun paa hende, og ofte bad han Gud
tilgive, at han tænkte mere paa Maries Skønhed end
paa sin Sjæls Frelse. Men dulme Uroen i sin Sjæl og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
