Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Præsten (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 12
— For Eksempel give mig dem, sagde Marie og gik
et Skridt frem. Smilet havde nu helt taget Magten.
— Ja. Han vilde se bort, ned i Jorden eller til højre,
kun ikke paa hende. Men hun drog hans Blik, og han
saå frygtsomt og bedende op.
— Saa gør det da, lo hun og gik ham ganske nær,
medens det lyserøde Øre rødmede stærkere.
Han tog en Rose og rakte hende den med rystende
Haand. Hvad var det? Førte hun den op til sine Læber,
kyssede hun hans Blomst?
Ja — saa var de forlovede. — Jeg plukkede en Rose,
plejede han at sige, ja, og saa havde jeg hende . . .
Henimod Aften gaar de hen ad den lille Vej, hun
klynget til hans Arm. Nede paa Broen ved Mosen
sætter de sig begge og ser mod Vest . . . mod Aften-
solens rødmende Skyer.
Saaledes gaar Dagen i det hvide Hus ved den lille
Vej, medens Sommer veksler med Vinter og Vinter med
Sommer. Og man maa haabe, at den døve Præst maa
faa sluttet sin grønlandske Salmebog, inden hans Øjne
lukkes.
Thi der er faa, som elsker et Arbejde, som ingen
takker for uden nogle Eskimoer, og som kun bærer
Lønnen i sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
