Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Frøkenen“ (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 16
Kattene sagte, i Kakkelovnen snurrer Vandet til Te . .
.
Der er Mørkning i Huset.
Men saa kommer Lygtetænderen ude paa Gaden, og
han sætter Stigen til og tænder, og lige paa én Gang
bliver der ganske lyst hen over alle de gamle Billeder
paa Væggen og de hvide Stykker paa Stolene og Gulv-
tæppet, der er delt i mange Stumper rundt omkring.
Men naar der bliver tændt, vaagner Frøkenen paa
Forhøjningen, og hun griber efter Brillerne og Bogen,
og lægger Bogmærket ind, førend hun lukker den.
Saa aabner hun Køkkendøren og kalder. — Han
tænder, Karen, siger hun. Den gamle Pige har ventet i
Køkkenet, men nu kommer hun ind med lyserøde Baand
i Huen og sætter sig paa Stolen ved Døren, ganske
stille.
Dér sidder saa de to gamle Piger i Lygteskinnet hver
med sine Tanker og taler ikke meget. JVlen hver Dag,
naar Lygten tændes, siger Frøkenen højt ud af Døren
:
— Nu tænder han, Karen, og hver Dag kommer Karen
ind, og hun sætter sig stille paa den samme Stol ved
Døren. Og har de siddet dér noget sammen, og det
snart kan blive Tid til Theen, rejser hun sig med et
„Tak, Frøken", og gaar ganske lydløst, som hun kom.
Og saaledes har det været i mange Aar.
Thi Karen er gammel i Huset. Hun har tjent i Præ-
stegaarden, og da Præsten døde, fulgte hun med „Jom-
fruen". Da var de temmelig unge, baade hun og „Jom-
fruen", og Karen var forlovet. Men saa gik det galt, og
Kæresten rendte væk til Amerika. Kort efter begyndte
Nabolaget at tale om, at det var slemt fat med Karen,
og Smedens Kone kom ind en Aften til Frøkenen : for
hun, som var stillet saa ene, maatte vide, hvem hun
havde om sig, og maatte vogte sit Rygte . .
.
Men Frøkenen svarede, at d e t skulde hun vel vide,
hendes Rygte plettede det ikke at gøre, hvad Pligt var.
Og hun beholdt Karen, og hun plejede hende selv, og
saa længe det levede, havde Barnet to Mødre i Stedet
for én. Men saa døde det lille Væsen, og Frøkenen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
