- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
15

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Frøkenen“ (Præster)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15 „FRØKENEN-’
Hædersplads, hvor Hundene bliver begravet; det er en
hel Kirkegaard med baade Navne og Aarstal : Ami o^
den ny Ami og Pollux. Ami blev saa gammel, at den
var blind og altid maatte ligge paa Puder ; den ny Ami
blev kørt over. Frøkenen plejede den og plejede den,
men tilsidst maatte Dyrlægen slaa den ihjel. Det var
svære Dage for Frøkenen, for hun kan ikke taale at
se noget levende lide, og om Vinteren tager hun alle
de forfrosne Spurve, hun kan faa fat i, ind i Stuen og
varmer dem og giver dem Brød.
Naar Træet er modent, er der flest fremmede. Alle
skal smage Bærrene — dejlige spanske Bær, som Frø-
kenen tæller paa hver Gren. Hver faar jo ikke ret
mange, naar der er saa stor en Flok, som skal dele,
men det vilde dog aldrig være rigtig Kirsebærtid for
Byens unge Piger, naar de ikke havde været omme hos
Frøkenen og faaet deres lille Bundt Kirsebær, omvun-
det med det røde Baand. Aldrig i Verden rigtig Kirse-
bærtid . .
.
Siden hen paa Aaret bærer Vinranken, og Frøkenen
plukker ned og sylter hen. Vindruerne faar man i
Sukker, naar Vinteren kommer med sin Slud og Spur-
vene installerer sig i de tomme Stærkasser; og der
ligger Sne i Gaarden, saa man knap kan naa over til
Baghuset, og hele Haven er hvid, baade Gang og Bed.
Saa holder man sig i Stuen.
Der er ganske mørkt derinde og varmt fra Tørve-
ilden, og hele Stuen dufter af Lavendler og gammelt
Potpourri. Det laver Frøkenen om Sommeren. Saa
samler hun Dynger af Roser og spreder Bladene ud
paa Aviser og tørrer dem baade paa Sengen og paa
Dagligstuebordet. Og naar saa Vinteren kommer, ligger
de tørrede Roser paa den gammeldags Kakkelovnsplads
og dufter som den skønneste Sommer . .
.
Frøkenen har læst. Men saa er det blevet for mørkt,
og hun har lagt Andagtsbogen ned i sit Skød og har
lænet Hovedet tilbage. Nu er hun faldet i Blund og
sover med foldede Hænder. Og henne i Sofaen spinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free