Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sidste Aften (Tunge Melodier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 22
Dikken. Om Lysene ved Klaveret summer en enkelt
Myg.
Han sætter Tallerkenen fra sig og tømmer sit Glas
Sherry.
— Er de andre gaaet?
— De gik ud i Haven, svarer det dæmpet fra Krogen.
Maaske var det noget i Stemmen, i Tonen af dette
Svar, maaske hele Luften og den ganske Stemning i
Stuen, der fik ham til at tage sig ned over Panden og
ligesom besinde sig lidt . .
.
Hviskningen standser i Haven, Skyggen af Fruens
Hoved holder sig ganske stille.
— Det kan s’gu ikke nytte at græde for’et, siger han
efter en Pause; man bliver jo rig derovre, og JYIo’er
trænger til det.
Han rejser sig som for at ryste den nye Stemning af
sig, gaar saa hen over Gulvet og standser ved Vinduet.
Hun sidder stadig i Krogen, gemt helt inde i Skyggen
og kæmper for at kunne tale. Men Tankerne suser
larmende forbi hendes Hoved, og det er hende, som
om den Lyd, hun vil hente, sidder fast under en knu-
gende Vægt i hendes Bryst. Og de andre kommer ikke
ind — hvorfor ikke? hvorfor vil de dog plage hende
saaledes?
— Spil lidt til Afsked, siger han og vender sig. Du
har spillet saa lidt i disse Dage.
Hun synes, at Gulvet gaar ned i en Dal og atter op,
inden hun naa’r Klaveret, der staar lige ved Døren til
Haven. Hun søger som i Blinde efter de hvide Taster.
Nu kan hun i det mindste blive fri for at tale.
De første Toner er larmende. Strengene støjer under
hendes hurtige Hænder. Men snart bliver Spillet mere
mildt, en sukkende, dæmpet Melodi, mættet af vemodige
Taarer.
Og mens hun spillede, drog i de vekslende Toner
hendes Ungdomslivs Billeder forbi.
Hver Akkord var et Minde, hun gemte, hver af de
dragende Toner var en Drøm, hun hilste til Afsked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
