Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chopin (Tunge Melodier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 40
paa langs ned ad den sollyse, stilfærdige Gade. Og
vendte man Hovedet, havde man Landevejen med sit
Støv og sin Solhede, nogle afsvedne Marker og ude i
Horisonten en Bakke, der laa brak i oppløjet Tilstand.
Skraas overfor mit Vindue et lille Kig ned i „Gyden".
Nedenfor Gyden nogle grønne Træer, Spadseregangens
Linde.
Byen var stolt af de Spadseregange, og den kunde
nok have Grund til sin Stolthed. Det var nogle dejlige
Alléer, dejlige om Formiddagen, naar Sommerhedens
Dis laa som et dalende Flor ude over Fjorden og Kysten,
naar Varmen bagte Strandens Stene og gjorde Badehus-
tagene næsten glødende i Branden. Saa sad man inde
under Skyggen, kølig gemt og saå ud i Sollysets Leg,
der brødes med Sommerdagens Taage, gled frem med
det glidende Vand og spillede paa de vekslende Krus-
ninger. Straalerne gnistrede og kæmpede, brødes med
de tusinde Reflekser, ligesom svøbte sig ind i den Dis,
de selv havde skabt . . . Men selv sad man Jnde i Skyg-
gen. Dejlige ogsaa om Aftenen. Dæmringens lysende
Skær ligger som en skinnende Taage, et Slør over
Dagen, som skal komme, ude over Vandene og Fjorden,
der bæver som et sitrende Spejl, paa hvilket en Aande
har dugget. Men under den duggende Aande leger det
metalblanke Spejl alligevel med Straalerne og Lyset. Bøl-
gerne blinker og glimter, viger ind under Glansen, taber
sig ude i Mørket, skinnende som mørkblankt Metal, der
fanger de skiftende Straaler i en violfarvet Brydning og
kaster dem dæmpet tilbage for at kæmpe med de Tu-
sinder af Glimt, der gnitrer, brydes og strider ude i Ly-
set og Glansen. Men inde under Lindenes Tætning lig-
ger Mørket duftende og svalt. Hvor er dette Mørke dog
ikke hemmelighedsfuldt — gennemtrængt af Lindeduf-
tens Sødme, af Friskheden ude paa Vandet, opfyldt af
Grenenes Hvisken, befolket af Sommeraftenens Drømme.
Og Alléerne strækker sig som et grønt Bælte rundt
om hele Byen. De gaar langs Fjorden, op forbi Anlæget
lige til Kirkegaarden. Hvor det dog er en forunderlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
