- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
49

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chopin (Tunge Melodier)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49 CHOPIN
er vi ude paa Landevejen, kører ned forbi Anlæget,
drejer om Hjørnet ved Højen.
Dér staar hun. Den høje Figur med den tætsluttende
Dragt, det brune Slør. Hun vinker med Haanden, nik-
ker og raaber Farvel. Jeg bøjer mig helt ud af Vinduet.
Saa drejer vi — — jeg ser Sløret ... det hvide
Lommetørklæde, bøjer mig tilbage i Vognen.
Dagligstuen med det mørkegrønne Tæppe, Markblom-
sterne, Rosenduften ind gennem de aabnede Vinduer,
Brandt skjult i Skyggen. Beethovens Melodi som vug-
gende Bølgeslag, monoton i sin dybe Majestæt,
Hun selv . . . hendes Stemme, da hun sang. Og saa det
bløde Tonefald, med hvilket hun sagde : De breder Stil-
hed ud over deres Liv ... Og Niobebusten, hvis Smerte
Lyset gjorde levende . .
.
Jeg kom hjem, ind i de gamle Forhold, Vanen, det
tilvante Liv — jeg var nærved at glemme Spadsere-
gangene og Barberens Skilt. Selv paa Frøken Simony
tænkte jeg sjældnere. Nogle Uger gik. Saa fik jeg en
Dag Brev fra Brandt.
Det var meget kort, nedskrevet i Hast med lidt usikre
Skrifttræk.
— Hun er død, skrev han. Den Plettyfus, hun paa-
drog sig ved at passe Husmandens Enke, var stærkere
end min Kunst. Jeg venter Dem til Begravelsen, næste
Lørdag Klokken tolv.
Jeg tog derned og kom til Byen om Morgenen. Brandt
var paa Landet i Sygebesøg, og jeg saa ham først i Kir-
ken. Hele Byen var der. Der blev sunget en Salme, og
man bar Kisten ud, hvorefter vi alle fulgte til Fods.
Man hviskede til hverandre, undrede sig, spurgte, hvor-
for der ikke var blevet talt i Kirken. Kom saa til Kirke-
gaarden.
Det var noget henne i September, en af de klare
Høstdage, der forener Sommerens Varme med Efter-
aarets vidunderlige Renhed. Vi bøjede ind ad en Side-
gang.
Jeg saa Kisten lige foran mig, den var helt dækket
H. B II 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free