- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
50

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chopin (Tunge Melodier)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 50
af Bregner. Der var ogsaa en Egekrans . . . Paa det
Gravsted blomstrede Roserne endnu — — — Hvor
Kordrengene dog hvinede . . . Hendes gamle Pige gik
ved Siden af Kisten og græd. Man hørte hele Tiden
hendes Snøften ... Hvor var Brandt? Naa, lige bag
ved mig. Han havde rødkantede Øjne . . . Han havde
vel ogsaa vaaget meget. —
Nu standsede vi ved Graven.
Præsten traadte frem med blottet Hoved.
— Der skal ikke tales her ved denne Grav. Hun,
der er gaaet bort, vilde kun dømmes af Gud. Ingen
kender den anden, sagde hun ofte til mig. Men jeg tror
i dette Øjeblik at kunne vidne, at vi her bringer en
Kvinde til Hvile, som hørte til de trofast kæmpende og
til dem, som i stille Kampe sejrer i Stilhed. Gud mod-
tage hendes Sjæl
!
— Fader vor, Du som er i Himlen . . .
Høstdagens Klarhed om os. Øverst oppe ved Graven
Præstens brede Skikkelse. Hvor Bønnens Ord dog lyder
inderligt, de ligesom vrider sig ud af hans Læber . . .
Jeg hører uafbrudt den gamle Pige snøfte. Det er som
et Akkompagnement.
— Lad os vente lidt, siger Brandt.
Vi gaar frem og tilbage uden at tale. Jeg vovede ikke
at spørge, jeg var vis paa, han ikke kunde tale uden at
briste i Graad. Endelig blev han roligere.
— Der var en Fortid, sagde han pludselig og stand-
sede. Hun bad mig ordne sine Sager . . . Jeg gjorde det
i Aftes. Saa fandt jeg dette . . . Han kæmpede vold-
somt med sin Bevægelse. Et Brev til ham, hvis Sang
hun sang den Aften . . .
— Digteren?
— Ja — og saa denne Konvolut.
Jeg tog Konvolutten. Der faldt nogle Blomster ud.
— Det er fra Barnets Grav, sagde han, vendte sig
og gik et Par Gange op og ned. Lad os saa gaa.
Graveren ventede paa os for at lukke Porten. Han
slog den haardt i.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free