Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ve den, fra hvem Forargelsen kommer (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 54
hans Mund igen de gamle Navne . . . Fra hans hele Liv
strømmede disse Bønner ham imøde, han bad, han
m a a 1 1 e bede, og han græd — hvor han græd . .
.
Men hvordan — hvordan? Nu, da han og hans
Hustru maatte skilles.
Saa vaagnede Smerten paany, men mildere, uden
Energi; og rokkende, i sagte Klynken, bad han og
slæbte sig hen til sin Gud. Men skilles, skilles maatte
de — han og hans Hustru. Ikke en Dag, ikke en Time
kunde hun blive her.
Aa — Jesus — Jesus.
Han bad, og han vidste ikke Raad ; han sagde de
samme Ord, og de bragte ikke Trøst.
Ingen, intet at gribe til nu.
Bibelen — Bibelen — kunde den binde hans Tanke
!
Og han læste, vendte Blad for Blad — fattede ikke
deres Ord.
Hvad for Vaande, hvad for Vaande dog! Saa skulde
hun bort. Og hvorfor? Man vilde fritte og fritte, og man
vilde spørge og finde. Herf ra skulde Uroen komme.
Ufreden i alle Sjæle, fra ham — fra Hyrden.
Krampagtig vendte han Bladet, læste mekanisk, læste
det samme igen.
Han slog Gardinet bort, læste i det klare Lys, mens
Sveden sprang frem. Han syntes, han sank saa bundløst
i Ord, og intet, som lindrede, intet; kun altid dette
samme.
Og det skulde vare i de mange Aar.
Nej — saa sprang han op — nej, han var en ærekær
Mand.
Han gik og gik, følte sig træt, tog atter sløv den store
Bog og læste.
Hvad om det altsammen gik — og han tav — og
han led. Befriet fra Forargelsen og led.
Han følte sig svimmel, som om alting gled — hans
Øjne brændte. Igen valfartede Præsten ; stod i Stuen,
statuestiv med de oprakte Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
