Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ve den, fra hvem Forargelsen kommer (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 VE DEN. FRA HVEM
hans Hævn for Gud som en smigersyg Hund, og snart
fornægtede den.
Nej — nej — saa var der ingen Gud ! Saadan vilde
ingen Barmhjertighed straffe, saadan i det eneste ene-
ste, -
— nej, der var ingen Barmhjertighed.
Og atter saå han d e t Syn, som jog hans Tanker
:
Hvor hun bøjede sig, hvor hun smilede lykkelig, og
hans unge Fætter stjal Kys paa Kys fra hans Hustrus
Hals . .
.
Nej — nej — saa var der ingen Gud ! Ikke Retfærdig-
hed, ikke det evige Liv, intet, der lignede Gud ...
En Løgn, en Løgn.
Præsten fornægtede Gud. Han trampede paa hvert
et helligt Navn, han vrængede ad hvert et Ord, han
selv havde talt; han forbandede sin Forkyndelse. Og
Smerten blev som hede Jern, der brændte hans Sjæl.
Men Hævn -
— Hævn.
Han havde elsket saa varmt, elsket den eneste Gang,
elsket i Tugt, saadan som det sømmer sig at elske for
Gud Faderens Øjne —
Jesus, aa Jesus
!
Og han hører i sin Mund det gamle Navn, og han
spytter det ud som en væmmelig Tudse fra sin Tunge.
Præsten haanede Gud. Han gav ham hvert nedrigt
Navn, hvert Skældsord, han fandt. Og for det havde
han ofret sit Liv.
Han faldt hen i en Stol, og Hovedet sank ned paa
hans Bryst. Han saå det bittert glide frem, sit Liv, Dag
efter Dag, fra sin første Barndomstid. Han havde levet
med sin Moder, de to, efter Faderens Død, og de havde
delt alt sammen, de smaa Sorger og de smaa Glæder,
og Barndom var blevet Ungdom, og han var begyndt
at gaa den samme Vej som sin Fader . . . Han havde
aldrig tænkt at blive andet end Præst. .
.
Saa ramte ham hans første Sorg : hans Moder døde.
Hun var død med Jesu Navn paa sine Læber . .
.
Og Præstens Hoved sank tungere, og Taarer løsnede
sig fra hans Øjne. Og uden at han vidste det, mumlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
