Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Genstridige Sind (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 GENSTRIDIGE SIND
Der hørtes ingen Lyd over Markerne.
Præsten blev ved at gaa med Hovedet bøjet og Kal-
ken ind mod sit Bryst. Middagssolen hang i Ornatfol-
derne som Bly. En Gang imellem vendte han sig mod
Karen Peers, der vandt langsomt op ad Bakken mod
Solen, og han skyndte paa hende.
Thi Præsten fik mere og mere Hast.
Ja — Herren var den stærke og den eneste. Han
bøjede som Siv de genstridige Hjerter. Hans var evin-
delig Sejren ... Og en urolig og hed Glæde steg op i
Præstens Sind ; thi dette var en Del af hans Liv, Aar
efter Aar var han pint af denne ranke, hvidhaarede
Trods — Aar efter Aar — siden hin Dag ... Og mange
Bønner var bedt og mange brændende Ord sendt ud
imod det hvide Ansigt, naar han saå det stift og ube-
vægeligt mod Kirkepillen paa de store Offerdage, naar
Hans Rasmus bragte sit Offer . . . Bønner og Ord —
— forgæves bedt og sendt.
Og Præsten betragtede de middagsblundende Marker
og gik langsommere.
Det var en Dag som denne, da de kom bærende hjem
fra Marken til Præstegaarden med Sønnen, Rasmus
Hansens Lig. Præsten stod paa en Høj i Haven og saå
sine Høstfolk komme slæbende tungt i Heden med en
Byrde imellem sig. Og han blev angst og løb ned imod
dem, og med faa Ord lagde Mændene deres Byrde ned
foran hans Fødder : det var Liget af Rasmus Hansen.
Han havde staaet paa det øverste af Læsset, og saa
med ét — drejede han to Gange rundt som en hurtig
Top, løftede Armene og faldt uden en Lyd . . . ligesom
Anders Nielsens Vædder, der faldt ifjor for Solstik . .
.
Saa tog de ham op og bar ham hjem.
De stod rundt om Præsten, Liget laa paa Dækkenet
paa den bare Jord ... Da kastede Præsten sig ned paa
Vejen, følte Hjerte og Puls og rystede meningsløst i
den døde. Saadan blev det længe ved, indtil den ene af
Karlene sagde
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
