- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
58

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Genstridige Sind (Præster)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 58
— Vi maa bære ham hjem, Hr. Pastor. Vi spærrer
Alfarvej.
Da rejste Præsten sig op, og tavs, med ludende Ho-
ved, gik han bagefter Liget.
Han klædte sig i Ornat for at gaa og melde For-
ældrene Døden. Rasmus Hansen var deres eneste Søn,
kommen sent i et forresten barnløst Ægteskab.
Den Dag havde Vejen været tung op over denne
Bakke. De sov i Huset, han løftede Klinken og gik ind.
Fluerne summede om Hans Rasmus, der var faldet i
Søvn i Heden og laa med Armene ud over Bordet og
Hovedet mod Bordkanten. — Karen blundede i en Stol.
De vaagnede begge ved Støjen, og det gav et Sæt i
dem ved at se Præsten i Ornatet.
Da begyndte Præsten at tale om Sorgerne, der kom-
mer som Tyve om Natten, og Herrens Time, der er
som Lynet. Men begge de gamle sad bare forbavsede,
Karen tog paa saa smaat at græde, hun vidste ikke
hvorfor.
Og Præsten talte om Herrens Veje, der fører vid-
underligt — og om det eneste Lam ... og om Verdens
Synd . . . saa Sveden sprang frem paa hans Pande —
og om Enkens Søn og om Gud . . . der berøver til sin
Tid . .
.
Men de gamle forstod ikke, og uden flere Ord, for-
pint sagde han : Gud har sendt det over Jer — Rasmus
er død.
Han havde ventet et Skrig, et Raab . . . men der kom
intet, de blev begge siddende tavse, Karens Hænder
faldt udspilede ned i hendes Skød. Saa gik Præsten hen
og tog hendes kolde Hænder; og han begyndte at tale
til hende mildt og trøstende.
— Han talte længe, og mens han trøstede, lagde han
sig ned paa Knæ. Ja — græd, sagde han, græd kun —
Taarerne gør godt.
Og han begyndte at bede stille med den hulkende
Karens Hænder i sine.
Pludselig følte han en Haand haardt paa sin Skulder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free