Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Genstridige Sind (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG GO
følte Maren Anders sig opildnet af Aanden, hun spurgte
Præsten, om hun skulde gaa til Hans Rasmus.
— Hun følte Aanden i sig.
Præsten lod hende gaa. Og selv fulgte han i Vinter-
aftnen urolig efter Maren og ventede paa Vejen.
Og da hun ikke kom ud og blev ved at tøve, da dreves
han af Uroen, kunde ikke udholde at vente, men gik
ned til Huset og saå ind ad den oplyste Rude.
Maren stod ved Bordet — og der foran Lyset sad
Hans Rasmus. Hans hvide Ansigt var blegt og stift,
han støttede Hovedet paa Hænderne og rørte sig ikke
. . . Karen bare sad og rokkede i Krogen.
Præsten satte Ansigtet tættere mod Ruden, mens han
stirrede. Maren Anders blev ved at tale, tog Biblen op
og læste . . . Hans Rasmus rørte sig ikke . .
.
Maren læste uafladelig, bad og læste igen — —
-
Præsten hørte det ud som en brudt Mumlen . . . Hun
læste ivrig, hæsblæsende — — Rasmus stirrede med
det samme Blik . .
.
Saa vendte Præsten sig, og han gav sig til at gaa
rundt om Huset uden Hvile. Og da han atter kom til
Vinduet, saå han i Stuen det samme Syn, forlod Huset
og gik hjem.
Maren talte ikke til ham om Besøget, og han spurgte
ikke.
Naar han mødte Hans Rasmus paa Vejen, hilste han.
Bonden saå paa ham og gik videre uden at tage Hatten
af. Præsten turde ikke tale til ham. Næste Gang de mød-
tes, gav han ham samme Hilsen, som ikke besvaredes.
Tre Gange om Aaret kom Hans Rasmus i Guds Hus.
Han bragte Højtids-Offer.
Hver Gang haabede Præsten : Han er der ikke. Han
kommer ikke, og hver Gang, naar han efter Bønnen
paa Prædikestolen løftede Hovedet, saå han det hvide
Ansigt foran Pillen paa den vante Plads.
At han dog altid skulde se det — at det skulde
lamme hans Tunge — stække hans Fortolkning, dræbe
Evangeliets Glæde i hans Mund . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
