Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Genstridige Sind (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61 GENSTRIDIGE SIND
Præsten standsede atter paa sin Vej, og han tørrede
Sveden af sin Pande :
Ja
— men Herren hævner,
sagde han.
Men det havde biet, det havde varet.
Højtid efter Højtid — Fest efter Fest. Han havde
tah, og han havde bedt. Alle sine bedste Ord, alt, hvad
han blot vidste af Bøn — alt havde han bedt, sendt
det saa hedt mod dette ene Ansigt.
Han havde felt sig som Jakob, der kæmper med Gud
— og han havde tabt. Han havde stridt mod Fornæg-
teren som Gud mod Savlus, og hans Ord var faldet
som Avnerne.
Og der var intet Sprog, han ikke havde forsøgt, og
ingen Tugtelsens Vej — han havde jo prøvet den. Og
der var ingen Anraabelse, han havde sendt den til Gud
for at raabe til denne Sjæl.
Og der var de Dage, hvor han syntes, at dette haarde
Ansigt var hans egen Tvivl, der lurende stirrede paa
ham. Og stærkere talte han og mere hedt, og hver Lig-
nelse brugte han, og al Israels Torden lød over de
trodsende —
Men naar Toget af de Ofrende begyndte om Alteret,
mens han knælede, lyttede han febrilsk efter Skridtene,
og hans Bønner forvirredes . . . Han kendte disse Skridt
iblandt dem alle ... og altid vendte han halvt sit
Hoved — for i grusom Nysgerrighed at se paa Bondens
Ansigt, naar hans Blodpenge faldt — Judaspengene, paa
Alteret tæt ved ham.
Men Hans Rasmus saa ham ikke . .
.
Præsten drog Aanden dybt. Ja — det var varmt : De
Skyer, som kommer op, vil bringe Torden.
Han kom ned ad Bakken, hvor Huset laa, og han
standsede for at vente. Karen løftede Klinken.
— Sig ham, jeg er her — sagde Præsten. Hun gik
ind og kom ud igen. Han ligger helt stille, sagde hun.
Præsten fattede fast om Kalken og fulgte med.
Hans Rasmus laa i Sengen, helt hvid midt i Puderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
