Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foran Alteret (Tunge Melodier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 70
Og nu kunde han ikke lade være at tænke paa den
flove Vittighed, netop nu, hvor han skulde være alvorHg.
— Om I véd Eder fri, at I ikke har givet nogen
anden Kvinde, som nu lever, Eders Ægteskabstro, som
dette kunde være til Hinder.
— Ja Jo, han kan jo nok svare ja — det andet
var kun for Spøg. Man sagde saadan noget i Nødsfald.
Det gjorde alle, og siden havde han jo sørget godt baade
for hende og Barnet — og da Barnet døde, var han en
Formiddag taget ud paa Kirkegaarden og havde ladet
Graveren sætte et Rosentræ paa Graven — han havde
intet at bebrejde sig.
Præstens Spørgsmaal vækker. Det ensformige Tone-
fald, de kendte Ord trænger ind paa dem. Man spidser
Øren for at høre de sagte „]a", man vil høre dem.
En og anden mere følsom er til Mode, som han skulde
kvæles . . . Damerne skjuler Ansigterne med deres Bu-
ketter. De rødmer svagt ; eller maaske er det Skæret
fra Roserne.
— I lige Maade tilspørger jeg Eder, Agnes Mathilde
Løvenfeldt.
Kammerherren staar rank ved Alterets Trin, og ved
Lyden af sit Navn retter han sig endnu mere.
— Om I har beraadt Eder med Gud i Himmelen,
dernæst med Eders eget Hjertelag, siden ogsaa med
Eders Slægt og Venner, om I vil have denne ærlige
unge Karl, som hos Eder staar, til Eders Ægtehus-
bond?
— Ja — Hidtil har hun syntes, det var en anden
... en fremmed uden for hende selv. Men nu . . . det
trænger saa nær paa . . . hun kan ikke slippe uden om.
Og pludselig tænker hun saa, at dette sagte „Ja" binder
hende saa forfærdelig fast. Hun staar med Hovedet
bøjet, hendes Skikkelse skælver under den skinnende
Atlask . . . hun griber fast om Gelænderet . .
.
Præsten spørger igen.
Og hvert af hans Spørgsmaal syntes hende som en
Spade Jord paa hendes Ungdoms Drømme. Det brændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
