Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foran Alteret (Tunge Melodier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 FORAN ALTERET
i hendes Hoved, hendes Læber var tørre. Hun havde
siddet ved Klaveret og spillet, da hendes Fader kom
ind, ophidset og forstyrret, og sagde hende, at han var
kompromitteret, hvis hun ikke reddede ham ved at ægte
den rige Boeck ... og hun maatte vide, at en Løven-
feldt ikke overlevede sin Ære . .
.
— Om I véd Eder fri, at I ikke har givet nogen
anden Mandsperson, som nu lever, Eders Ægteskabstro,
som dette kunde være til Hinder?
Hun hører ikke mere . . . hun véd, hun er solgt.
Men Tante Elisabeth har sagt, at Kærlighed er en Vane,
saa vil hun vel lære at elske ham . . . Thi hun har jo
ikke elsket nogen anden? nej, nej . . . det var en Drøm,
intet andet. Den Sommer var den lykkeligste i hendes
Liv, ja, netop en Drøm . . . men nu burde hun maaske
glemme den — maaske, nej, ganske vist — og det
vilde ikke være let.
Adolf har vendt sig imod hende . . . han ser paa hen-
des Ansigt, det skælvende Bryst, hvor Diamantsmyk-
ket blinker. Hoften, der runder sig under Brudekjolens
Atlask . .
.
Følget er nervøst . . . der er noget i dette, der er
alvorligt, noget afgørende, noget, som betager. Blom-
sterne paa Kvindernes Bryst vugger sig uroligt. Her-
rerne glatter deres Handsker, slaar Benene over hin-
anden og undersøger deres Støvler.
— Saa giver hinanden Eders Hænder.
Agnes udstrækker mekanisk sin Haand imod hans . .
.
den fatter hendes med et umærkeligt Tryk, Pulsene i
hans Fingerspidser banker ; hun ser op paa ham . .
.
der ligger noget i hans Blik, noget . . . hun rødmer og
ser op mod Kristus. Han staar som altid med udbredte
Arme, medlidende, modtagende . . . men hun finder
ingen Hvile hos Guden. Hun mærker sin Mands Blik
søgende mod sig, det er hende, som et Skrig hentør-
redes i hendes Strube . . .
— Hvad Gud den almægtige har sammenføjet, skal
intet Menneske adskille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
