Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kærlighed (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 KÆRLIGHED
Naar Henrik var Tryllekunstner, sad hun med Tal-
lerkenen, hvori de andre Børn lagde Skillingerne, og
hun trak Tæppet fra og for. Hun gjorde altid det rin-
geste Arbejde ; og en Gang, da de spillede Komedie og
hun havde spillet saa smukt, at alle Forældrenes Gæster
raabte hende frem og k u n hende — kom hun træk-
kende ud med Henrik i Haanden, og med Graaden i
Halsen og højrød i Kinderne raabte hun ud til dem
:
— Men det er jo ham, som har skrevet det.
Om Søndagen ved Desserten tog hun ikke Øjnene
fra Kagen, mens den blev skaaret for, og naar hun
havde mærket sig det største Stykke, pegede hun paa
det og hviskede til Broderen
:
— Det skal Du ta’e.
Da Henrik var oppe til Eksamen og skulde være
Student, vaagede hun om Natten. — Og naar hun saå,
hans Hoved begyndte at nikke og falde ned mod Bogen,
betvang hun sin egen Søvn, og hun gav sig til at høre
ham, og hun lo og fortalte Historier.
Saaledes elskede Ingeborg sin Broder.
Men nu var hun syg, døende. Gigtfeberens forfærde-
lige Smerter nagede hende, og Gigten havde nærmet
sig Hjertet. Der var ingen Lindring for Smerterne. Med
Hovedet paa Siden, bleg, laa hun hen, gispende som en
lille Fugl.
Det var kun Øjnene, som levede i dette Ansigt. De
var tunge, feberbrændende af Lidelser, og naar Smer-
terne som tusind borende Dolke syntes at ville standse
Hjertets Slag i en utrolig Kval, sitrede hendes Læber.
Men hun skreg kun sjældent. Da pressedes Smerte-
skriget frem fra hendes Læber, hvor Sveden sprang
ud, og hun hviskede ganske sagte
:
— Vær ikke vred — vel? — men det gør saa ondt.
Og naar Moderen bøjede sig over hende, spurgte hun
svagt
:
— Henrik er jo ude?
For hun vilde ikke skrige, naar han var der.
Han kom ind ved Sengen, angst, og saå paa hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
