- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
76

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kærlighed (Præster)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 76
Ansigt, Døden havde mærket, og skønt hvert Ord, hun
talte, smertede hende, sagde hun dog:
— Aa, jeg har det godt.
— Det bliver nok bedre . . .
Saa blev det den sidste Nat.
Lægen gav ikke mere noget Haab. Det vilde være
forbi i Løbet af nogle faa Timer.
Og over hele Huset hvilede den tunge Tavshed, der
lægger sig knugende over alt i det Hjem, hvor Døden
ventes.
Ude i Stuen ved Siden af sad de andre. Moderen var
den eneste, som vaagede ved Sengen. Gennem alle
Stuer hørte man Uhrenes uophørlige Dikken, og hver
Lyd blev skræmmende og ængstelig.
Ingeborg var sunken sammen. Under deres Laag laa
Øjnene brustne som to Kloder, der er slukte, og hun
saå ikke mere. Men undertiden rystede Dødskampen
hendes pinte Lemmer, og hun skreg højt.
Saaledes gik Timerne, mens Livet flygtede.
Henimod Morgenen rejste hun sig pludselig med et
Sæt i Sengen, og med et forfærdeligt Hvin fo’r hun
med Haanden til Hjertet — saa faldt hun tilbage.
Henrik løb ind. Han troede, det var forbi. Men da
han stod ved Fodenden af Sengen og skælvede, som
var han selv berørt af Døden, der gik forbi ham, slog
Ingeborg Øjnene op og kendte ham.
Først smilede hun : hun kendte ham. Men saa sagde
hun:
— Er Du her? Hvorfor er Du ikke i Seng? Gaa,
Du maa ikke se mig.
Og da Henrik var gaaet, bøjede hun sig op mod Mo-
derens Bryst og sagde:
— Hvorfor sagde Du ikke, han var her? Det gør
ham saa ondt, naar jeg skriger.
Krampen tog til. Den rystede hende forfærdeligt. Men
med Øjnene fæstede paa Døren laa hun rolig hen uden
at skrige, og Dødens Kval fralokkede hende ikke et
eneste Suk . .
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free