Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elna (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79 ’
ELNA
selv; hun ønskede hellere at sidde over, at tale med
en og anden Herre, fint behersket, som hun forstod at
tale. Og saa tilsidst gik hun ikke mere paa Bal.
Efterhaanden var Elnas Navn ogsaa begyndt at figu-
rere paa de store Velgørenhedslister, hvor det stod ved
Siden af de gifte Damers, helt sideordnet, blot Navnet:
Elna Holmer. Det var nok. Man satte intet Frøken. De
gifte Koner glemte i det hele tidt, at hun ikke var gift,
og de talte til hende, som om hun hørte til Lauget.
Og det vilde hun jo ogsaa komme til, saa snart hun
havde Lyst — naturligvis, siden man ikke finder Mil-
lionerne paa Gaden. Der vilde altid være Friere nok.
Ikke at man egentlig vidste Navne, kunde sige be-
stemt, at den eller den havde sværmet eller havde friet,
d e t kunde man ikke, for Elna havde en egen Evne til
at holde Folk i Afstand og distancere Nysgerrigheden,
hun havde heller aldrig haft Veninder. Derfor var det
lidt vanskeligt at holde Regnskab over, hvor mange
Kurve hun havde delt ud i Legationerne og andetsteds.
Elna Holmer havde ingen Historie —• derom var alle
enige. Og naar Herrerne — ved Kaffen, i Rygeværelset
med Benene spilede ud foran sig, hyllet ind i Havanna-
røg — drøftede Tingene og snusede op ad de gode Par-
tier, gled man oftest hende forbi. Kun en enkelt Gang
kunde det dumpe ud af en og anden
:
— Men Elna Holmer?
Da var man vis paa, det var altid „en Ny", der
spurgte, og han fik ikke andet end et Skuldertræk til
Svar.
Men da en Gang den lange Gyldenkrone, der altid
strakte sine Storkeben saa langt fra sig, at man faldt
over dem, og som altid kom paa tværs og sagde Dum-
heder, med sin sædvanlige Snøvlen sagde
:
— Men for Satan, Børn, er der da „noget"
brød alle Herrerne ud i energisk „Nej", og Gylden-
krone følte, at nu havde han sagt en Dumhed igen. —
Og saa en Dag faar man Kort fra Elna Holmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
