Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elna (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 80
Kortet med de to Navne, der er det røde Klæde for
Sladderen.
Og da Etatsraad Holmers Tjener aabnede Vogndøren
for Elna Holmer og hendes Forlovede, kendte ingen af
hendes Venner hende igen. Det var, som var der kom-
met noget ligesom Kvidren over hvert Ord, hun sagde,
som om hun sang det ud ; og hun talte uafbrudt, og
hendes Tanker fløj rundt som glade Smaafugle, kred-
sende alle — kun om ham.
Det havde man ikke ventet og mindst af Elna Hol-
mer. Alle talte om det. Hvordan hun hængte sig op ad
hans Arm; og Minutter kunde hun glemme sig selv, og
med Hovedet i Hænderne kunde hun stirre ind i hans
Øjne, indtil hendes blev fulde af Taarer, og hun bøjede
sig ind imod ham, og hun hviskede ham ind i Øret for
tusinde Gang:
— Holger — hvor jeg dog elsker Dig.
Og det midt ved Bordet, under Middagen, hvor alle
saå det . . . Der blev hvisket en Del, og mange fandt,
at det var næsten en utrolig Mangel paa Selvbeher-
skelse. Netop hos Elna.
Hun, som havde været saa douce, saa dæmpet i alt.
Nej, det var afgjort, hun var ikke til at kende igen.
Selv hendes Dragt var forandret. Hun klædte sig
lyst, hendes Toilette var næsten pralende. Hun elskede
de lange og knitrende Slæb, dækket med Rosers Mang-
foldighed ; hun bar endogsaa Diamanter. Hun slyngede
dem næsten til Overflod om en vidunderlig Hals, blottet,
saa matblankt straalende, at man blev blændet derved.
Før havde altid høje Piber dækket saa godt over alt,
at Herrerne, de stod nu og vidste slet ikke, hvor de
havde haft deres Øjne . .
.
Det maatte være de lyse Stoffer, Glansen af Roberne,
der gjorde Figuren saa smidig og blød, alle Linjerne
med ét saa runde. — Hun havde jo før været stiv, lidt
kantet, Elna Holmer.
Og alt det for Fætteren, som hun kunde have taget
for ti Aar siden — aa saamæn gerne for tolv Aar . .
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
