- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
84

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elna (Præster)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 84
Slægt med de hede Skolevenskaber. Saadan med den
fuldeste Fortrolighed var Holgers Forhold til Kusinen.
Elna sad stilfærdigt og lyttede til. Hun saå i „For-
trolighedens Krog" Forelskelser fødes og Forelskelser
dø. Hymnerne var altid de samme, men Navnene veks-
lede. Det gik hele Raden af Veninder rundt. Og da det
var forbi med Veninderne, kom der ogsaa en Tid, hvor
han talte mindre aabent, han smilede kun, og han holdt
af, naar han sad og kærtegnede sine Ben, der var
smukke og kraftige, at sætte dem i Stillinger, saa han
ret saå deres Muskler. Han blev i den Periode en hel
Del bleg, og de troskyldige Øjne fik svulne Kanter.
Ogsaa Elna havde det mindre godt. To-tre Aar i Træk
paabød Lægen Baderejser. Hun fik tør Hoste, — maa-
ske var den dog kun nervøs.
Efterhaanden skiltes de to Søskendebørn en Smule.
Holgers Eksamen kom imellem foruden — det andet.
Den Gang var de begge fem og tyve Aar.
Siden gik et Par Aar, hvor de helt skiltes. Holger
tog en Plads som Fuldmægtig hos en Herredsfoged i
Jylland — ude paa Landet ; i en ensom Egn. Han var
der, som sagt, henved to Aar ; saa kom han noget plud-
selig hjem og var blevet noget forandret. Han havde
faaet fuldt Skæg og var bleven stor og bredskuldret.
Han talte ogsaa anderledes — naar han talte, thi han
var særdeles ordknap siden sin Hjemkomst.
Elna hverken søgte eller flyede ham. De traf hinan-
den og vekslede nogle Sætninger, ligegyldige i Ny og
Næ. Men saa hen paa Efteraaret blev de begge bedt til
et Børnebal, en af Elnas gifte Veninder gav; ud paa
Aftenen begyndte de Voksne at danse med, og der var
muntert og megen Latter, naar de i Farten var nær ved
at rive de Smaa over Ende i Valsen . . .
Holger kom hen til Elna. Hun havde ikke danset.
— Skal vi ikke danse en Gang igen? sagde han.
Bilde os ind, vi er Børn igen.
En rød Strøm gled hen over Elnas hele Ansigt, me-
dens hun gav ham Armen uden at tale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free