- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
83

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elna (Præster)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

83 ELNA
lingsplet, skærmet af den persiske Skærm og de høje
Palmegrupper. Dér havde de allerede siddet den Gang,
da han kom til Byea for første Gang som helt ung
Student. De var lige gamle ; hun var Rigmandsdatteren,
allerede træneret i Ballernes og „Kuren"s Skole, lidt
blaseret, meget overlegen ; han kom fra Vestkysten
med Fjedersko og blaa Strømper, der kiggede en Smule
for meget frem under Benklæderne . .
.
Han viede den rige, dameagtige Kusine sin første
Forelskelse, en blind Beundring for hendes Væsen og
hendes Dragt, en hel Berusning af hendes Finhed, lige
stærk af hendes Toiletters Silke og hendes Ord og hen-
des Stemmes Klang, der var saa dæmpet og altid en-
tonig klar.
Elna morede sig; hun følte sig som den ældre, hun
viste ham ud i Livet . . . Naar de var paa Bal, vogtede
hun paa ham fra en Krog, om han opførte sig ret, om
han var rigtig glad. Hun præsenterede ham for sine
Veninder — og der maatte være noget ved Holger, for
de blev allesammen halvvejs lidt forelskede i ham . . .
Saa sad Elna, naar de talte om- ham, og smilede og vip-
pede lidt med Foden i den Atlaskessko. Det fornøjede
hende.
Den næste Dag morede det hende at skænde. At sige,
at d e t havde han gjort galt og d e t og saa rette paa ham.
Men med ét, naar hun kom til at se paa ham, og
saa de troskyldige Drengeøjne, der blev helt forknytte,
blev hun vred paa sig selv, og hun glattede paa hans
Haar, som hun plejede, og sagde
:
— Aa — Du er dog god, som Du er . . .
Saa var Taarerne hurtigt borte af hans Øjne.
Saaledes var det mellem Holger og Elna den første
Tid . . . Hun beskæftigede sig altid med ham, han lod
sig lede af hende . . .
Lidt efter lidt vaagnede mere og mere det erotiske
hos Holger, og det søgte til andre. Følelsen for Elna,
den blev som før en varm Beundring, den lignede sig
selv, som den fra den første Dag havde været, lidt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free