- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
100

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franz Pander (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 100
Om Gæsterne talte de sjældent.
Og det var det, som interesserede Franz.
Johanne, Stuepigen paa første Sal, en høj og robust
Wienerinde, havde længe passet Franz op, hver Gang
han om Formiddagen gik for at „nette sig", og holdt af
at daske saa smaat til ham og kilde ham paa Halsen
og slaas med ham inde i et af Værelserne, hvor hun
gjorde rent.
En Dag kastede hun ham paa den uredte Seng, hvor
han sad paa Kanten, og slog ham med Støvekosten i
Ansigtet.
Med Et bøjede hun sig ned og kyssede ham paa Si-
den af Halsen, mens hun holdt paa ham.
Franz fo’r op, helt bleg:
— Slip mig, sagde han, jeg vil ikke.
Johanne stødte ham arrig fra sig
:
— Hvad tror den dumme Knægt? sagde hun, og
haansk føjede hun til
:
— Louis, wie du bist, Louis.
Fra den Dag satte Johanne meget ondt for Franz
blandt alle Pigerne. I Grunden nærede de mod Franz
alle et stille Raseri. Helst vilde de alle i Lag med ham,
og h a n saa dem ikke. Aldrig saa meget som et Blink,
det mindste Skub hen mod Væggen i Gangene, et Knib
i Armene — ingenting. Aldeles som de slet ikke var
Fruentimmer. Saadan var han ; det var dog irriterende.
Franz bemærkede dem slet ikke.
Men om Aftenen den Dag, da Johanne havde vendt
op og ned paa ham i Sengen, var det, det hændte, det
med Miss Ellinor fra femten,
„Femten" var en fornem Familie, engelsk, Fader,
Moder og Datter,
Familien havde boet der noget. De satte sig altid ved
Franz’ Bord, skønt der var Træk fra Døren, og Miss
Ellinor havde ti Ting at spørge om og ti Ting at lade
bringe, og saa faldt et Armbaand og saa Servietten lige
ved hendes Fødder,
Franz var betaget. Det var som noget bandt ham til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free