Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franz Pander (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101 FRANZ PANDER
det lille Anretterbord ved Døren. Der saå han hende i
Profil. Og der kom over ham en Dvælen i hver Ting,
han passede ved det Bord : naar han rakte et Glas, naar
han bragte et Fad, naar han talte, naar han bøjede sig
frem. Og han maatte kæmpe for at gaa fra hende, og
det kriblede i ham blot at røre hende.
Hans Blik var paa hendes Skikkelse uafvendeligt og
oftere end han turde, og hver Gang han nærmede sig,
stod hans Hjerte stille.
Naar hun ikke var der, var han urolig; han blev ikke
paa et Sted, og aandsfraværende tog han alt i Hænder,
og han saå ingen og ingenting.
Det gav et Ryk i ham, naar hun kom, deri Døren.
Han hilste ikke — alle andre hilste han; hun smi-
lede, og lidt stakaandet bad hun om en Sodavand,
en Avis. Og altid fik hun sagt et Par Ord, og han skulde
tage et Fnug af hendes Kaabe og hjælpe hende med
Parasollen. Den var altid stridig, vilde saa ikke op, saa
ikke i.
Det kostede dem at komme fra hinanden.
Franz troede og troede ikke, og han ventede ikke og
haabede ingenting. Men han maatte være hende nær.
Naar hun bare sad der, ved hans Bord, den hele
Dag og legede saadan, spillende med sine Hænder,
langs Balustraden, som hun plejede, mens hun nynnede
ganske sagte. Blot hun vilde det.
Men mer og mer urolig blev han. Og han begyndte
at nærme sig hende umærkeligt — han maatte det —
at strejfe et Sekund den Bordrand, hvor hendes Haand
saa ofte laa ; at betragte længe — saa hun vidste det
— et bestemt blottet Sted af hendes hvide Hals.
Miss Ellinor spidsede sin lille Mund og saå paa ham
og lo ; hun kælede for sin knoklede Papa og saå paa
ham og lo; hun lagde sin Haand lige ved hans paa
Bordet og saå paa ham og lo.
Han tænkte bare paa det ene : at komme til at røre
ved hende.
Men efterhaanden — for de blev der Dag efter Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
